Profil

REETABLERING

Før gravemaskinerne gik i gang med at sikre materialer til Danmarks råstofbehov, var arealerne omkring Øde Hastrup Vej landbrugsmarker. Marker hvor landmanden brugte sprøjtemidler og biodiversiteten var meget begrænset.

Når en grusgrav er aktiv, er den en meget vigtig del af vores samfunds infrastruktur og opbygning, men er samtidig ikke den mest attraktive nabo, dog kan den grimme ælling engang i fremtiden, blive til den smukkeste svane. Her i grusgraven på Øde Hastrup Vej, gør vi meget ud af at have en god dialog med vores naboer, da der skal være plads til alle. Der kan være problematikker undervejs i graveperioden og de løses bedst ved dialog.

Vi bruger i dag op mod 12-15 tons grus, sand og sten om året pr indbygger, så vi kommer ikke udenom, at der i Danmark skal indvendes råstoffer. Når en grusgrav afsluttes og den sidste lastbil har forladt området, åbner der sig stort set uendelige muligheder, og ser man bort fra intensivt landbrug, er det kun fantasien som sætter grænserne for de færdiggravede arealer. Det er lodsejer som bestemmer hvad der herefter skal ske med området, ud fra den gældende lokalplan. I de tilfælde at graveområdet har ligget tæt på byen har mange kommuner rundt om i landet i fællesskab med lodsejeren, udviklet skønne boligområder der går hånd i hånd med naturen, aktivt udeliv, og hvad der ellers er givende for det pågældende område. I Roskilde er områder tæt på byen tidligere blevet til nye byområder, natur oaser eller erhvervs grunde med nye arbejdspladser.

Til forskel for et graveområde der ligger længere ude på landet, som f.eks. det nuværende Hedeland. Her har lokalområdet fået nye naturområder med fritidsaktiviteter og stor mulighed for en langt højere biodiversitet end tidligere. Begge dele giver god mening i forhold til placering og efterspørgsel.

Råstofindvinderen skal ifølge råstofloven udgrave alle brugbare materialer og herefter reetablere områderne i henhold til den gældende reetableringsplan.

En reetableringsplan kan ændre sig undervejs og kan være forskellig fra den ene til den anden gravetilladelse, afhængig af forekomsten på arealerne og ligeledes kan arealinteresserne også ændre sig undervejs. I forhold til arealerne ved Øde Hastrup har ønsket, behov og ideer ændret sig over tid fra både lokalsamfundet og lodsejer.

Da grusgraven med sin meget centrale placering i Roskilde, ligger mellem byerne Roskilde, Vindinge og Vor Frue samt ved foden af det kæmpestore naturområde Hedeland, er RSG et oplagt bindeled mellem alle områder.

At forbinde alle tre byer sammen, med et nyt spændende værdiskabende område, der kan imødekomme det stigende tilflyttertal, der fortsat er i udvikling, samt tilgodese det kæmpe vækstpotentiale der ligger i et område som er placeret klods op af en by som Roskilde. Dette vil kun give en positiv effekt og tilgang for alle, ikke mindst det naturskønne Hedeland, der huser alt lige fra golfklub, motor cross baner, ride/cykel og vandrestier til naturlegepladser, skibakke og amfiteateret.

TREDJE GENERATION I RÅSTOFBRANCHEN

Tilbage i 1970érne, gjorde Aksel Jensen et fund af sand på hans landbrugsmarker i Nordsjælland. Inden længe tog salget af sandbankerne over og startskuddet til råstofbranchen var sat ind.

Næste generation bidrog med sin vognmandsforretning der var drevet i en årrække af sønnen Jørgen Jensen, men også han kunne se fremtiden i råstoffer, så lastbilerne blev byttet ud med egen grusgrav i Himmelev, gummigeder og produktionsanlæg. Ved denne placering tæt på Roskilde, gav det adgang til store projekter i bl.a. København, da infrastrukturen allerede dengang spillede en væsentlig rolle i en travl hverdag. Det tager år at bygge en virksomhed op for bunden samt få etableret et solidt kundegrundlag, men med en god portion tålmodighed, flid og en positiv indstilling, begyndte Jørgen Jensen Sten og Grus ApS at blomstre.

Siden da har virksomheden udgravet flere arealer i omegnen af Roskilde, og siden 1999 har det primære gravearbejde været ved Øde Hastrup Vej i Roskilde, hvor aktiviteterne bliver omdøbt til Roskilde Sten og Grus ApS. Arealet er siden vokset og tredje generation, Anders Jensen har taget over på den daglige drift. Den familieejet virksomhed har i dag mellem 35-45 medarbejder afhængig af sæsonen og aktivitetsniveauet, der hver dag yder sit bedste for at producere Danmarks bedste sortiment af kvalitetsmaterialer.

Grusgraven levere både til de helt store anlægs og byggeprojekter, til den lille håndværker, gartner, murer og entreprenør samt til den private husejer som har mulighed for at komme med egen trailer og hente materialer til den nye terrasse i privaten.

Fra Roskilde Sten og Grus ApS kører dagligt mange lastbiler ud på de danske veje, så her fra Roskilde bidrager vi i stor stil med at vedligehold den store efterspørgsel der generelt er på råstoffer, i takt med alle de igangværende byggerier, vejprojekter og andre former for nutidens fremtidssikring af vores land. Hvilket vi som virksomhed kun kan føle en stolthed over.